FAUSTIX

DJ STEVEN VILLIAMS

BENNY JAMZ

Ringriderfestival – fredag 01. juli kl. 20.00

En aften der kommer til at blive husket!

Vi kan vist godt sige at der kommer tryk på med det program vi har skruet samme i år! Det bedste for dig er, at der er gratis entré – når blot du har købt adgang til pladsen.

 

PRAKTISK INFO

Tidsplan
(ændringer kan forekomme)

20.00 – Varm up med DJ Lars Jespersen
21.00 – Bro
21.30 – DJ
22.00 – Steven Williams
23.00 – DJ
23.30 – Benny Jamz
00.00 – Faustix
01.00 – DJ Cool down

Gratis entré når du er på pladsen!

Bro

I 2016 udgav Bro sin første single der skulle vise sig at være startskudet til mere end 100 millioner streams,
kæmpe radiohits, klub klassikere og folkelige pophits. Nu i 2022, 6 år efter er Bro selvvalgt til hver en privatfest, hvert et diskotek og hvergang der skal gang i den. Kæmpehittet “Sydpå” ryddede bordet i 2017, var årets mest streamede sang på Spotify , mest sete på YouTube og et af årets mest spillede i radioen.

De seneste par år det blevet til endnu flere nye hits og kataloget bliver kun større. 400.000 månedlige lyttere på Spotify har Bro ved årsskiftet til 2022 – og der er mere på vej. Bro er klar til at styre festen med sin utrættelige energi eller samle danskerne til festivalen med sit stabile liveshow.

Steven Williams

Musik har altid været definerende for Steven Williams. Som barn var lønningsdag lig med turen til den lokale pladeforretning, i hans hjemby, Hammel. Her brugte han sine hårdt tjente penge, som han havde arbejdet for hos den lokale automekaniker lidt længere nede af den vej han boede på. Nogle år senere brugte han alle sine dagtimer på at finde de nyeste og mest interessante tracks, og nattetimerne på at afspille dem på de lokale natklubber.

På den måde brugte Steven Williams bogstaveligt talt nat og dag, i mere end et årti, på at blive en af landets dygtigste DJ’s. Det var derfor først langt senere, at han startede jagten på den egentlige drøm – at leve af hans egen musik. Han brugte uendeligt mange timer på at lære alt fra at spille klaver til at producere et beat helt fra bunden. Et par år senere udgav han sine første tracks. Ud over de mange millioner streams inden for bare det første år, høstede Steven Williams også ros fra navne som David Guetta, Don Diablo og Nicky Romero. Retningen var dermed sat for ambitionerne for fremtiden. En koncert på en af danmarks største festivaler, Smukfest 2019, var den glød, der tændte drømmen om at tage det endnu et skridt videre.

Steven Williams er fastsat på at få smil på lytternes læber med et touch af pop og disco blandet et splash af house og en ustoppelig følelse af uovervindelighed og en enorm livsglæde. Med andre ord er målet, at få dig til at blive fanget af catchy hooks og melodier, der får dig til at trykke play igen og igen.

Benny Jamz

Benny Jamz aka Benjamin Small Heyn-Johnson er født i 1992af en engelsk/jamaicansk mor og dansk far. Benny er et af de oprindelige medlemmer i BOC og har siden haft stor succes med Gilli og Mellemfinga i supergruppen MOLO.

Benny Jamz bliver af mange set som én af bagmændene, der var med til at få grime og dermed den nye bølge af rap på Danmarkskortet. Han har arbejdet som producer på de tidlige udgivelser fra Kesi og Gilli og har sidenhen udgivet musik under aliasset Højer Øye, der var en samfundskritisk stemme på rap scenen.

Han har høstet stor anerkendelse for sin rolle i MOLO, ligesom han er certificeret dobbeltplatin for sit vers på Kesis ‘Mamacita’. I 2017 udgav Benny Jamz singlen ‘Allesammen Alene’ med Gilli og i sommeren ’18 fulgte han op med ‘Spark’ og dernæst ‘Tjep’ feat. Kesi. I 2019 har han været aktuel med fire singler og på årets første dag i 2020 udkom hans længeventede debutalbum ’1010’

Faustix

Faustix er en dansk DJ og producer som i over 10 år har gjort sig bemærket på den danske musikscene. Han har lavet musik med flere internationale artister blandt andet med stjerneproduceren Diplo, Major Lazer, Chris Brown, David Guetta og mange flere. I Danmark har Faustix vundet et hav af priser ved landets awardshows og har de seneste år også gjort sig bemærket med imponerende liveshows bl.a hos Tinderbox Festival, SmukFest og Tivoli i København.

Faustix har også ude for musikscenen deltaget i flere TV-programmer. Blandt andet har hans TV-program “The Olsens” med hans familie hele 4 sæsoner liggende på Discovery+. Faustix deltog i 2020 i Vild Med Dans der bestemt gav Hr. og Fru. Danmark et nyt syn på den sympatiske DJ.  I 2022 tager Faustix hans liveshow til nye højder, og vil også udgive masser af ny musik.

Generalforsamling 2023

Generalforsamling 2023

Amtsringriderforeningen Aabenraa holder generalforsamling tirsdag den 07. marts 2023 kl. 19:30 på Skyttegården, Hjelmalle 44, 6200 Aabenraa Dagsorden: Valg af dirigent Formandens beretning Forelæggelse og godkendelse af årsregnskab Indkomne forslag Valg af...

Resultater faneridning

Resultater faneridning

Resultat af Faneridningen Fredag den 1. juli 2022 Nr. 1 Estandarten 108 points Nr. 2 Amtsfanen 100 points Nr. 3 Hellevad Ringriderforening 85 points Nr. 4 PONY FANEN 20 points Nr. 5 Pony Fanen, Løjt Vestermark 18 points


Pin It on Pinterest