Jesper Grønkjær er Danmarks internationale tryllekunstner, der optræder i hele verden. Nu er han netop vendt hjem fra turné i Asien.
I Aabenraa viser han et show der er en kombination af trylleri, klovneri, bugtaleri og ballondyr. Børnene kommer selv med på scenen, og deltager aktivt, når der bliver tryllet en kanin frem og lavet anden spas.
Forestillingen er lagt an på, at det kan få alle til at grine, uanset om man er voksen eller børn. Der skulle gerne være noget for alle aldersgrupper på én gang.
Jesper Grønkjær har levet af underholdning i mere end 20 år, og med dette optrådt overalt i verden. Fra de største scener i Las Vegas til de mindste sivhytter i junglen. – Det er Jeres garanti for en professionel entertainer der kan ramme sit publikum. Men nu er han i Danmark og klar til at fortrylle til Ringridderfesten. Det eneste publikum kan være sikre på, er at de ikke kan være sikre på noget som helst. For når Jesper går på scenen, så er det REN MAGI.