April, april! Fadøllen er i god behold…
2. april 2026

Fadøllen løber ingen vegne – det var naturligvis en aprilsnar

Kære ringriderfans, frivillige og øl-elskere af enhver slags.

Vi skylder jer en indrømmelse. Gårsdagens nyhed om, at Aabenraa Ringriderfest skulle afholdes som alkoholfri fest på grund af skærpede bevillingskrav – den tog vi simpelthen hjem. Den var løgn fra ende til anden.

April, april!

Der er ingen nye regler. Der er ingen uhåndterbare gebyrer. Og der er bestemt ingen verden, hvor vi sender jer ud på festpladsen uden en ordentligt, iskold fadøl i hånden.

Mathias fra bestyrelsen kan godt slippe for blindtesten – for i år som altid flyder den ægte vare fra hanerne. Vores tro samarbejdspartner Carlsberg sørger som sædvanlig for, at fadøllen sidder helt i skabet, og vi lover jer: det smager præcis som det skal smage til en rigtig ringriderfest.

Vi håber I tog den med et smil – og at I nu glæder jer dobbelt så meget til at møde os på pladsen til sommer.

Vi ses på Dyrskuepladsen fra fredag d. 3. juli. Med fadøl. Masser af fadøl.

Skål! 🍻

SENESTE NYHEDER

Resultater 2026

Resultater 2026

Konger i Aabenraa 2026 Konge 2026 Ole Olesen, Rangstrup Kronpris 2026 Carina Jessen Clausen,...

Tak for 2026, Aabenraa

Tak for 2026, Aabenraa

Der er noget helt særligt ved den stilhed, der lægger sig over Ringriderpladsen, når det hele er...

30 ringe lørdag

30 ringe lørdag

Christian Boyschau, , 1 Maria Edemann, Gasse, 1 Gert Hansen, Kliplev, 2 Susanne Christensen,...

← TILBAGE TIL NYHEDER