Det der ikke måtte ske, skete desværre efter seneste udmelding i går aftes, alle større arrangementer frem til august aflyses. Derved bliver vores allesammens Ringriderfest 2020 desværre aflyst.

Vi havde glædet os til årets fest, alt var klar og vi var på nippet til at informere om alt det vi kunne have set frem til, Johnny Madsen, kæmpe genforeningsfestfyrværkeri, Faustix, udvidelse af børneland osv osv…men desværre må vi se i øjnene at der i år ikke bliver nogen Ringriderfest. Vi har naturligvis kæmpe respekt for regeringens udmeldelse og vi skal alle huske på, at det er for vores alles bedste.

Men det betyder også at vi allerede nu kan trække i arbejdstøjet til 2021 og sætte gang i planlægningen af vores jubilæumsår – det bliver STORT!

God sommer til jer allesammen – og pas på jer selv – vi ses i 2021.