4 restauratører med 4 retter mad hver, giver 16 unikke muligheder for lækker mad.

Gourmet Boulevarden blev en stor succes sidste år – og er derfor på pletten igen, når der bliver afholdt ringriderfest i Aabenraa. Igen er der 4 forskellige restauratører at finde – 2 gengangere og 2 nye der har takket ja til at være en del af dette koncept. Udvalget omfatter i år:

  • Vin og Gastro Royal
  • Skuden
  • Sdr. Hostrup Kro
  • Café Kridt

De har hver 4 lækre retter på menukortet at vælge imellem – og vi garanterer at der bliver noget for enhver smag – uanset om du er til fisk, steak eller salat. Fælles for dem alle er dog at vi garanterer måltider af høj kvalitet i unikke omgivelser.

Nyt i år

I år bliver boulevarden en rund boulevard – med et stort fælles spisetorv inde i midten. Så nu behøver i ikke at blive enige om hvilken restaurant i skal besøge, da hver især kan bestille det måltid de har lyst til, og så samles “i midten” og få et fantastisk måltid.

Så alle restauratører er max klar til at give dig en unik oplevelse.