Hvad er ringridning?

For en nyankommen bysborger eller tilrejsende bringes her en kort oversigt.

Sport og leg fra hesteryg er kendt siden hesten “gik i menneskets tjeneste”. Det ser ud til, at hesten i den første tid kun blev brugt som træk- og lastdyr, men o. jernalderen udviklede ridekunsten sig, og der kom specielt “gang i den”, da de vilde horder fra Asien invaderede Europa. Disse ryttere lærte os bl.a. at spille Polo og under korstogene fandt man nye tiltag, der bl.a. indgik i de såkaldte “Karrusselløb”.

Hesten var jo i hedensk tid et helligt dyr som man tilbad, så først efter
Kristendommens indførelse tog man hesten med i datidens leg og optog.
“Sommer-i-by” traditionen med dans om majstangen udviklede sig med ringridning, kransen og lansen betragtedes som frugtbarhedssymboler, der markerede sommerens begyndelse. Man red til rings – eller pigeme kastede flettede kranse, der blev fanget af lansen, man kårede en Majkonge -og man “majede sig ud” i dragter og flotte kostumer.
Under arangementet valgtes en “Majkonge” eller en “Pinsekæreste”.

Efterhånden fik det mere faste former med karruselridt og ringridning, og hver landsby med respekt for sig selv, arangerede optog og ringridning med folkefest.

Her i Sønderjylland afvikles hver sommer stadig over 50 sogneringriderfester og – efter 1890 – store Amtsringriderfester med op til 500 ryttere som her i Aabenra, Danmarks største. Der rides her i 2 dage om ialt 50 ringe -med 30 ringe om lørdagen og 20 ringe om søndagen. Derefter – for dem der står lige med ringantal – foregår omridninger, hvor årets konge og kronprins og prins kåres.

Her i Aabenraa rides den sidste ring med en størrelse på kun 10 millimeter!. Der er fastsatte regler og ringen skal tages i galop, ligesom rytteren skal være iført hvide benklæder, mørk jakke og blå-hvid ringriderkasket.