Rapperen Branco er en af Danmarks mest streamede artister. Selvom vejen dertil ikke har været en dans på røde roser, har han formået at vende det præg, en hård opvækst har sat i ham til en fordel. Musikken agerer talerør til at beskrive et liv, der har meget mere at byde på end sorte penge. På bare et årti er han gået fra undergrund til at optræde på nogle af de største scener herhjemme.
Med en fast fanskare på flere hundrede tusinder af loyale lyttere, er Branco en artist, du ikke vil gå glip af.
BRANCOS FANS KAN IKKE FÅ NOK
Det er meget muligt, at du er en af dem, der allerede har lyttet med på numre som “London Town”, “MCQUEEN” eller “LA DANZA”. For bare de tre numre alene har til sammen over 70 millioner afspilninger på Spotify. Branco har fundet den helt rigtige kombination af beats, man bare ikke kan stå stille til, og tekster, som både rummer ærlighed, håb og stor portion selvtillid.